torsdag den 12. januar 2012

Hæklet butterfly til børn - med opskrift

Der har været så god respons på min opskrift på den hæklede butterfly, at jeg har besluttet at lave en opskrift på en butterfly i børnestørrelse.

Selve butterflyen er naturligvis mindre end den til voksne, men derudover er remmen også lukket med velcro i stedet for hægter.

Her kan du se, hvordan du laver din egen:

Du skal bruge:
Tyndt merceriseret bomuld i de farver, du ønsker. Det må max. være til pind 2 i tykkelsen.
Et stykke velcrobånd ca. 3 cm langt.
Et stykke stof til remmen i en passende farve. 40 x 5 cm.
En hæklenål - naturligvis.

Fremgangsmåde:
Først hækler man to firkantede stykker:
Til selve butterflyen slås 18 lm op og så hækles der 72 rækker. Hvis man vil have en stribet butterfly som denne her, skal striberne fordeles som herover. Der er fire rækker i hver af de smalle striber og otte i de brede. Hvis man ikke laver de to brede striber, bliver butterflyen ikke ens på for- og bagside.

Til båndet rundt om butterflyen slås 6 lm op og der laves 20 rækker - eller 5 striber (her kommer der til at være to ensfarvede striber ved siden af hinanden på bagsiden).

Jeg vil anbefale, at man bryder garnet efter hver stribe og hæfter enderne efterfølgende. Det bliver ikke pænt, hvis man lader garnet følge med på siden af butterflyen og jeg synes heller ikke, det giver et optimalt resultat at hækle enderne med ind.

Butterflyen syes sammen midtbag med kastesting og rynkes sammen midtpå. Sy et par sting igennem for at holde den sammen:

Så skal halsremmen syes:

Sy båndet sammen ret mod ret og vend det om. Pres det så syningen kommer til at ligge midt bagpå. Fold herefter enderne ind og lav en stikning:




Så skal der syes velcrobånd på. Men først skal velcroen lige klippes til, så den passer i bredden:




Velcrobåndets to dele skal syes på hver sin side af båndet:


"Griberdelen" skal syes på vrangsiden.

"Den lodne del" skal syes på forsiden.


Så er remmen færdig. Den kan nu reguleres i længden vha. velcroen.

Sy det hæklede bånd rundt om både butterfly og halsbånd. Herefter kan man med fordel lige fiksere det lille bånd på halsbåndet med et par sting med sytråd, så butterflyen ikke drejer rundt om halsbåndet.


Og vupti, så har du lavet en butterfly til familiens yngste hipster. God fornøjelse med det.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Denne opskrift er kun til privat brug og må ikke benyttes med henblik på videresalg. Opskriften må ikke gengives uden min tilladelse.

29 kommentarer:

  1. NEJ hvor fint.. måske man skulle forsøge sig med sådan en til den lille herre der hjemme..

    SvarSlet
  2. Kæreste Asl! Den er intet mindre end genial og den lille hipster herhjemme er ellevild for den :) Tusind mange tak skal du have :)

    SvarSlet
  3. Så fin! Tak fordi du deler. Hækler du så også en? For jeg kan jo ikke finde ud af det ;)

    SvarSlet
  4. Hej Berit
    Ja, gør det. Han ville blive så fin med den :-)

    Hej Mejse
    Det er jeg glad for. Og det var helt ærligt så lidt :-D

    Så gerne, Julia! Send mig en mail, så finder vi ud af det :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er den altså bare fin!!!

    SvarSlet
  6. Den er skøn...;)
    Hej fra Maja B

    SvarSlet
  7. Den er vel nok fin. Jeg tror jeg må prøve det af. Nu går jeg jo snart på barsel, så jeg har masser af tid:-)

    SvarSlet
  8. Ej hvor er den bare fantastisk! Tusind tak for at dele opskriften, på trods af at min Otto nægtede at gå med butterfly til nytår, så bliver han tvunget i denne sag så snart den er hæklet :-)

    SvarSlet
  9. Tak, Anja :-)

    Hej Maja
    Tak skal du have :-)

    Hej Susan
    Ja, så er det frem med hæklenålen :-)

    Hej Martina
    Det er godt, der er sønner, der kan tvinges, hvis mændene ikke vil ;-)

    SvarSlet
  10. ÅH, ja - jeg skal HELT klart have lavet til begge drenge (og måske man stadig kan nå at overtale manden til en voksenudgave - de er for seje!!)!!

    Ha' en skønherlig weekend, når du kommer så langt, dejlige Asli!

    KRAM

    SvarSlet
  11. Yes, Jane. Det skal du helt sikkert. De vile være så søde med dem på :-)

    SvarSlet
  12. Arh, hvor er den fin! Den tror jeg godt jeg kan snige på en af mine drenge, uden at den yderst skjorte og slips-forskrækkede fader protesterer! :)

    SvarSlet
  13. Hvor er den sej :-) Tak for at du deler!

    SvarSlet
  14. Den er simpelthen for kær! Tak for DIY, fedt at du deler!! Og god weekend!!

    SvarSlet
  15. Super sød - lige noget for min Frede. ;-) Håber det er OK at jeg linker til denne DIY fra min blog?

    Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig er det i orden, Maria. Jeg vil blive meget glad for link :-)

      Slet
  16. Kan man bestille en? Er ikke så ferm selv til at hækle :)

    SvarSlet
  17. Super sød butterfly, er allerede gået i gang, men første udfordring har allerede meldt sig: hvordan hæfter man ender? Har hæklet meget, men plejer altid at hækle enderne med ind - kan du beskrive hvordan du gør? Det vil blive værdsat lige så meget som din opskrift:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov. Det er lidt sent at svare, men jeg gør det lige alligevel. Jeg vil ikke anbefale at hækle enderne ind på butterflyen. Jeg har prøvet det, men jeg synes, man kan se den anden farve garn igennem. Så jeg bruger simpelthen bare en nål og så trækker jeg ellers alle enderne igennem den stribe, der har samme farve, som enden....giver det mening?

      Slet
  18. Hej Asli.

    Sikke en fin butterfly!! Den er allerede kommet af hæklenålen herhjemme, og tro det eller ej - den kan også bruges til løver! Se evt. min blog for forklaring;-)

    Bedste hilsner Mathilde - http://mmmbloggen.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Så fint! Og det er blevet fint med den hæklede rem også :-)

      Slet
  19. Hej Asli.

    Tak for dine super fine opskrifter!

    Jeg vil lige høre, om denne str kan bruges til en dreng på 1 år og fire mdr eller om jeg bør lave den mindre? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm...jeg vil mene, at den godt kan bruges til den størrelse. Denne her er vist i sin tid brugt til en fyr på 2 år. Så det kan godt gå, tror jeg.

      Slet
  20. Hvor er det bare en fin butterfly.... Min søn på 8 mdr skal navnegives snart og vil da være SÅ fin med sådan en på - laver du dem på bestilling (pris?) og vil han kunne passe den?
    Hilsen Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lokkes til at lave en bestilling. Send mig en mail på aslisorup@gmail.com, så finder vi ud af det :-)

      Slet
  21. Har slet ikke kunnet glemme denne fine sag, siden jeg første gang så den :) Håber det er okay at jeg har linket til dig og tilføjet mine ændringer, så den passer til baby (og det garn jeg nu lige havde :))

    SvarSlet
  22. Kan du sige, hvad den ca måler?
    Mvh Heidi =0)

    SvarSlet
  23. Tak for en skøn opskrift. Jeg har forsøgt at lave en mindre en til min søn på 1 år :) Du kan se den på garnkusserne.blogspot.com, hvis du får lyst :)

    Mvh Rosa

    SvarSlet
  24. Den er simpelthen så fin den her. Jeg er gået i gang med en mindre model, men bliver lidt i tvivl - starter du fra samme side hver gang eller vender du? (Håber mit spørgsmål giver mening - min ser nemlig lidt sjov ud :))

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge